Aarhus’ turistdirektør kritiserer besparelser

Peer H. Kristensen vil have de nationale politikere til at tænke sig godt om i forhold til de besparelser, de påtænker at udsætte Den Gamle By for i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

 

Peer H. Kristensen: ”Den besparelse, regeringen foreslår i Den Gamle By, er vanvittig. Den Gamle By er med 360.000 gæster en af Danmarks største attraktioner og eneste 3-stjernede Michelin attraktion i Jylland.”

 

Peer H. Kristensen: ”Alene i år har over 30.000 krydstogtsgæster besøgt Den Gamle By. Min frygt er, at man enten bliver nødt til at øge entréprisen. Det vil være en katastrofe hvis finanslovsbesparelserne medfører det.”

 

Entréprisen i Den Gamle By er i dag 125 kr., landets højeste entrépris på et museum. En besparelse på finansloven kan medføre, at prisen stiger til 160 kr. Det er konsekvensen af, at tilskuddet falder fra 17 til 14,5 mio. kr. Sammenlignet med dette kan de statsejede museer i København komme med helt andre entrépriser.

 

Peer H. Kristensen: ”Det ligner et skjult statstilskud til finkulturen i København.”

Skrevet af redaktionen