Mamma Mia på vej til København

Hvis det går som det tyder på i øjeblikket, bliver der premiere på Abba-musicalen Mamma Mia, i København i julen 2006. Netop nu føres forhandlinger om rettigheder til en opførelse i Danmark, som en stor Københavner- attraktion, der sættes op i Forum med plads til 3.000 op til 4.000 tilskuere alt efter scenens indretning.



Et udvalg fra Bella Center og Forum har været både i London, Stockholm og for nylig i Madrid for at se musicalen, der på syvende år trækker fulde huse i London, hvor der også var verdenspremiere.



Forelagt disse oplysninger siger adm. direktør Arne Bang Mikkelsen: “Intet er bestemt endnu, men der er gode muligheder. Jeg har selv været med i Stockholm og Madrid, hvor musicalen spiller på hhv. svensk og spansk, og det har i hvert fald lært mig, at det skal være på engelsk som i London, også i Danmark.”



For at få økonomien til at hænge sammen, skal den danske forestilling ses af mindst 100.000 tilskuere, hvilket heller ikke burde blive noget problem.

Skrevet af