Fremtidens gæster i Lalandia Billund skal både have bade- og skitøj med på weekendopholdet. I Parken Sport & Entertainment, der ejer Lalandia, er bestyrelsesformand Flemming Østergaard – også kendt som Don Ø – lun på tanken om et par snedækkede løjper i feriecentret, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Flemming Østergaard siger, at Lalandia Billund i øjeblikket arbejder med 15 til 20 projekter i millionklassen, hvoraf en skibakke er et af projekterne.
Den endelige beslutning om muligheden for danske skieventyr træffes til august.
Overvejelserne skaber rynkede øjenbryn i Vejle, hvor der også er planer om en skibakke.
(Berlingske Tidende, Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten)

STANDBY.DK Nyt om rejser

