Acceptabelt år for Aalborg Lufthavn

aalborg norwegian2014 må betegnes som acceptabel med en minimal tilbagegang på 0,9% i forhold til 2013. Helt nøjagtigt rejste 1.409.867 til og fra Aalborg Lufthavn i 2014.

”Vi er aldrig tilfredse med en tilbagegang, men hvis vi ser os om i det danske ’luftfartslandskab’ er 2014 et acceptabelt år for os, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen

Den største højdespringer var chartertrafikken. Trods Tyrkiet Ekspertens konkurs påvirkede det ikke markedet ud af Aalborg Lufthavn – tvæt imod, reagerede andre charterarrangører hurtigt, og satte mere kapacitet og nye destinationer til salg i forårs- og sommerprogrammet, og samlet blev det til en fremgang på knap 5% i forhold til 2013.

Den gode service i Aalborg Lufthavn blev honoreret i 2014, da en landsdækkende undersøgelse foretaget af YouGov kårede lufthavnen, som den bedste i den danske rejsebranche til at servicere kunderne.

Måned efter måned har man noteret fremgang på udenrigstrafikken, hvilket er udtryk for, at såvel erhvervsrejsende som fritidsrejsende i stigende grad benytter sig af de direkte ruter. I forhold til 2013 er udenrigstrafikken steget med 1%.

For første gang har en direkte udenrigsrute transporteret mere end 150.000 passagerer på et år. Det drejer sig om KLMs rute til Amsterdam, der godt tre år efter starten runder det magiske tal.

”Tendensen med mere udenrigstrafik fortsætter i 2015. Det er positivt, at markedet har taget så godt imod de flyselskaber, som har åbnet ruter ud af Aalborg Lufthavn. Verden er blevet mere og lettere tilgængelig, ofte kan man nå frem til en oversøisk destination med kun ét enkelt flyskifte, og det sætter vores passagerer tydeligvis pris på”, siger Søren Svendsen.

30. marts åbner Lufthansa to daglige afgange direkte til Frankfurt og fra sommer 2015 vil det være muligt at flyve med Turkish Airlines fra Aalborg til Istanbul hver dag.

Indenrigstrafikken i Aalborg Lufthavn har været en udfordret i 2014 og er gået 2,8% tilbage. Udviklingen synes naturlig set i lyset af den ændrede rejseadfærd, der opleves i takt med, at der tilbydes flere forskellige ruter, når der rejses ud i verden.

”Det er tydeligt, at konkurrencedygtige priser på Aalborg-København er afgørende for efterspørgslen, så i det lys, og kombineret med, at såvel erhvervslivet som fritidsrejsende naturligvis vælger den letteste og mest effektive rejse, synes udviklingen på indenrigsmarkedet forventelig”, slutter Søren Svendsen.