Politiet får butik i Københavns Lufthavn

Fra 17. december åbner politiet i Københavns Lufthavn en ”butik” i arkaden mellem Terminal 2 og 3. Her modtages diverse anmeldelser fra offentligheden, der kan indleves hittegods og udstedes nødpas til danske statsborgere. Og fra årsskiftes rives omsider den gamle barak ned mellem Terminal 2 og Indenrigsgården, hvor politiet har boet i mere end 10 år.



Selve administrationen samt kriminalpolitiet i lufthavnen bor dog allerede i selve lufthavnsmyndighedernes kontorhus ved siden af den gamle ”politistation.” Fra barakken har politiet hidtil ekspederet publikum.



Den nye ”politibutik, skråt overfor 7-Eleven i arkaden, åbner 17. december kl. 13 – og vil derefter være åben daglig fra kl. 6.45 til kl. 22, oplyser chef for politiet i Københavns Lufthavn, politiinspektør Richard Østerlund la Cour, til Take Off.



Politiets nuværende telefon- og faxnumre berøres ikke af ændringen. Politiets hovednummer i Københavns Lufthavn er således fortsat 32451448.



Ved Finger C holder grænsepolitiet til, her er den operative afdeling, vagthavende, dagligt beredskab, samt udlændinge- og dokumentcenter, hvor man bl.a. kan undersøge, om pas er forfalskede.



HB

Skrevet af