Søger ideer til bedre flymad

Stadig flere flyselskaber dropper madserveringen, men ikke MyTravel Airways. Tværtimod ønsker Nordens største charterflyselskab at få gæsternes bud på, hvordan maden kan blive endnu bedre.



Det skal ske på “Ferie For Alle” i Herning fra den 20-22. februar. Her har selskabet opbygget et mini-fly, hvor op mod 100 “testpiloter” får serveret forskellige forslag til flymad.



Torben Andersen, informationschef i MyTravel Airways: ”Vore gæster sætter meget pris på et måltid mad på flyrejsen. Men hvad ønsker de at spise? Det håber vi at få et klart svar på i Herning.”



MyTravel Airways har konstateret, at nordmændene er glade for pastaretter. Svenskerne vil have varm mad på alle tider af døgnet, mens danskerne har en meget “bred smag”. Men også i “Lille Danmark” er der forskel – flyvesild er mest populær på flyvninger fra Billund og Aalborg, mens sjællændere og københavnere kan lide mad inspireret af ferielandenes madtraditioner.



”På messen vil vore stewardesser præsentere “testpiloterne” for en række forskellige madforslag – også til børn. Smagsdommerne bedes så lejlighed udfylde et spørgeskema, som vil være med til at bestemme, hvad vore titusindvis af gæster vil få serveret til sommer,” siger Torben Andersen.

Skrevet af