
Boeings 777 Worldliner vil lette fra Hongkong og flyve østpå over Nordamerika til Europa i stedet for at flyve mod vest over Rusland, som er den normale rute fra Asien, rapporterede BBC radio.
Flyveturen ventes at tage 23½ time, hvilket er den længste flyvning, som nogen passagerjet nogensinde har gennemført.
Hvis flyvningen bliver en succes, er det muligt, at den amerikanske flyproducent vil være i stand til at gennemføre flere langdistanceflyvninger uden at mellemlande for at tanke op, tilføjede BBC.
Når flyet onsdag ankommer fra London til Hongkong, holder Boeing pressemøde om den 777-200LR Worldliner, der skal benyttes til forsøget.

STANDBY.DK Nyt om rejser

