USA bygger bro i flystøttestriden

Den langvarige strid mellem USA og EU om, hvilke regler der skal gælde for støtte af de ”nationale” flyindustrier, tager fokus fra det i øvrigt gode forhold mellem USA og EU, lyder meldingen fra den amerikanske chefforhandler Robert Portman.
Dermed lader amerikanerne til at have skiftet taktik sammenlignet med de anklager, USA tidligere har beskyldt EU for i forhold til flyproducenten Airbus. USA’s anke har især været, at Airbus har modtaget lån fra EU, der er alt for fordelagtige i forhold til hvad konkurrenterne i USA kan opnå. Til gengæld har EU påpeget, at USA kun giver store militære ordrer til nationale selskaber og især Boeing.
De nye toner fra Robert Portman kommer til udtryk i en kommentar, hvor han skriver, at EU og USA har ”meget til fælles”, ligesom det er hans overbevisning, at han sagtens kan finde en fælles løsning med EU’s handelskommissær Peter Mandelson.
(Børsen, 3/5)

Skrevet af