Dødsfald



Han nåede så meget i sit liv. Tidligere annoncechef og produktchef på Take Off, John Sjølander. Først 40 års jubilæum i Det Berlingske Hus, senere 15 år hos os på Take Off, hvor han blev ved til for blot to år siden, og gik af som 79-årig.



I går rakte kræfterne ikke længere. Han døde på Herlev Hospital, hvor han var indlagt efter endnu et hjertetilfælde. Så sent som i onsdags ringede han og spurgte til produktion og indhold i vort september nummer.



Han var et typisk eksempel på, at arbejdslivet ikke behøver at være forbi, når man når efterlønsalderen. Ingen havde troet, at han kunne kaste sig ud i et helt nyt job, da han sagde farvel til Berlingske som 64-årig, men han skulle få en helt ny karriere.



Han ville være ung med de unge og blev medlem af Cometerne, hvor han også sluttede som æresmedlem. Han kørte i mange år parløb med Erik Ryge, som desværre heller ikke er mere i blandt os.



Vi var jo klar over, hvor det bar hen, og så sent som to dage før Take Offs 50 års jubilæum i januar var han indlagt, men ville ud – og kom det! Han deltog i jubilæumsfesten og var glad for at se de mange kendte ansigter.



Han ville ikke miste kontakten med os – nu har vi mistet ham.



Bisættelsen finder sted onsdag den 12. september kl. 12,30 fra Islev Kirke.

-ejv

Skrevet af