Aflyser krydstogt med nyt flagskib

Royal Princess, princess cruises krydstogtCRUISE: Royal Princess, det nye flagskib i Princess Cruises, har haft så mange problemer, at et krydstogt i Middelhavet netop er aflyst og 3.600 passagerer flyves hjem.

Royal Princess blev navngivet af Hertuginden af Cambridge, Kate Middleton, i juni. Skibet fik søndag sammenbrud i sin strømforsyning mellem græske Mykonos og Napoli. Strømmen kom tilbage, men skibet skal til Barcelona for at blive repareret. De knap 3.600 passagerer flyves hjem fra Napoli. I morgen sejler skibet med kun besætning til Barcelona.

Royal Princess skal efter planen sejle 27. september i 30 dage fra Barcelona til Fort Lauderdale i Florida.

En talskvinde for Princess Cruises siger: “Passagererne på det aflyste krydstogt får pengene tilbage og 25 pct. rabat på deres næste krydstogt med os.”

Rederiet Princess Cruises satte i juni Royal Princess i trafik. Skibet sejlede forrige søndag fra Venedig på 12-dages krydstogt i Middelhavet.

Princess Cruises ejes af amerikanske Carnival Cruises

Royal Princess har haft mange problemer de seneste otte dage – VVS, el, aircondition, og forsinkelse i Mykonos i over fire timer, fordi skibet ikke kunne få ankeret op.