De syv er indlagt på Rigshospitalet og Skejby Sygehus, mens en 49-årig kvinde i samme rejseselskab er død og nu undersøges for om malaria-smitten har været årsag til hendes dødsfald.
Det har fået lægerne til at slå alarm. De understreger, at malaria er en farlig sygdom, som absolut skal tages alvorligt og som rejsende til de truede områder skal søge at sikre sig imod, skriver jp.dk.
De syv danskere har pådraget sig den farlige malaria-variant falciparum og tilstanden for i hvert fald to af de syge beskrives som kritisk
Overlæge ved Skejby Sygehus’ epidemiologiske afdeling Carsten Schade Larsen advarer danskerne og fortæller, at der sidste år var 54 tilfælde af malaria fra hele Afrika, mens de syv tilfælde indenfor 14 dage fra et enkelt land er meget alvorligt. Malaria skyldes en parasit, som bliver overført af myg og der kan gå uger inden symptomerne, der i starten minder om influenza, bryder frem. Uden behandling kan malaria på et par døgn udvikle sig livstruende.
Rejsende til for eksempel Gambia bør beskytte sig med malariapiller og søge at undgå myggestik. Af de omkring 80, som hvert år indlægges med malaria i Danmark, er størstedelen blevet smittet i Afrika syd for Sahara.