Air Baltic er teknisk i betalingsstandsning

Air Baltic er havnet i en benhård strid mellem sine to ejere, som det for udenforstående kan være svært at gennemskue. Den baltiske stat ejer 52,6 procent og investeringsselskabet Baltic Aviation System (BAS) 47,6 procent. De er bestemt ikke enige.

BAS beskylder regeringen for at forhindre en kapitaltilførelse. Der var sat en første deadline til 16. september og en ny 20. september, og da den blev passeret uden, at regeringen foretog sig noget, anmodede selskabet om en form for betalingsstandsning, hvorefter en retssag skal rede trådene ud.

Alligevel sagde adm. direktør Bertol Flick, at man vil opfylde alle sine forpligtelser over for kreditorer og passagerer.

I årets første syv måneder havde Air Baltic syv procent flere passagerer, og belægningsprocenten steg med seks procent til 73 procent.

 

Skrevet af redaktion