Air Force One kan give forsinkelser

Det amerikanske præsidentfly ventes til Københavns Lufthavn ved syv-tiden, og det betyder, at alle andre fly må vente på start- eller landingstilladelser indtil sikkerhedsmyndighederne er tilfredse, skriver politiken.dk.

 

Lufthavnen venter, at Air Force One’s ankomst kan komme til at berøre 10-15 fly, der skulle lette på det tidspunkt og et tilsvarende antal, som skulle lande.

Søren Hedegaard Nielsen, lufthavnens pressechef, forklarer, at man gør, hvad man kan for at reducere forsinkelserne. De fly, der skulle lande samtidig med præsidentflyet, holdes tilbage i deres afgangslufthavne i Europa, mens interkontinentale fly opfordres til at medbringe ekstra brændstof.

Han anbefaler de rejsende at tjekke ind som planlagt.

 

Barack Obamas hjemrejse ventes at ske ved middagstid, som er en relativt rolig tid i lufthavnen, og ventes ikke at skabe større forstyrrelser i trafikken.

 

Skrevet af Flemming Juul