Air France-KLM med underskud

Det er en forbedring i forhold til det tilsvarende kvartal for et år siden, da underskuddet lød på 294 millioner Euro. Ved samme lejlighed advarede selskabet om, at forventningerne til hele regnskabsåret, der slutter med udgangen af marts, bliver opfyldt.

 

Selskabet skriver, at flere enestående begivenheder i årets løb har medvirket til det nedslående resultat. Kvartalet blev alvorligt ramt af gentagne flyvelederstrejker i Frankrig og det voldsomme vintervejr. Hertil kommer uroligheder på flere destinationer, som vil få effekt på regnskabet for indeværende kvartal.

 

Selskabet forventer et positivt årsresultat, men noget under de tidligere udmeldte forventninger på over 300 millioner Euro.

 

Omsætningen i tredje kvartal steg med 13,9% til 5,92 milliarder Euro, mens udgifterne steg med 14,4% til 3,56 milliarder Euro. Driftsindtægten blev 81 millioner Euro, mens trafikken steg med 3,1% to 50,75 milliarder RPK på en vækst i kapaciteten med 1,6% til 62,38 milliarder ASK, hvilket gav en load factor på 81,4%, en stigning med 1,2 procentpoint.

Skrevet af Flemming Juul