Air France-KLMs underskud 1,2 milliarder Euro

Den store europæiske flykoncern måtte for 2012 meddele et underskud for hele året på 1,2 milliarder Euro mod et tab året før på 809 millioner. Ifølge koncernen er årsagen til det forøgede underskud ekstraordinære udgifter – herunder 471 millioner Euro til omkostninger ved restrukturering.

Omsætningen steg med 5,2% til 25,6 milliarder Euro, mens driftsudgifterne steg med 4,9% til 25,9 milliarder, hvilket førte til i driftsunderskud på 300 millioner – en forbedring på 15% fra 2011.

Udgifterne til brændstof blev 890 millioner Euro, hvilket var over det forventede.

Flykoncerren har nedbragt sin gæld med 549 millioner Euro, så den i dag er under 6 milliarder Euro.

RPK steg med 2,1% til 223,9 milliarder på baggrund af en kapacitetsstigning på 0,6% til 269,3 milliarder ASK, og en rekordhøj load factor på 83,1% – en vækst på 1,2 procentpoint.