Air France puster ud efter strejken

Fredag i sidste uge blev trafikken igen normal i Air France efter fire dages strejke hos piloter, kabinepersonale og en del af jordpersonalet.
Alt sammen fordi nogle af de store franske fagforeninger dikterede strejker i protest mod et lovforslag, som kræver, at en strejke altid skal varsles 48 timer inden starten.

 

Det lykkedes for Air France med det resterende personale at gennemføre 75 procent af de planlagte flyvninger, men det blev alligevel i perioden nødvendigt at foretage op mod 300 sidste-øjebliks aflysninger, fordi personalet ikke mødte op.

 

Det beklager selskabet meget over for passagerer og samarbejdspartnere. ”Vi var uden skyld, men det er alligevel særdeles uheldigt, at vore passagerer skal komme ud for den slags problemer, som vi meget undskylder,” lød det i weekenden fra selskabet.

Skrevet af redaktionen