Air France skærer yderligere 800 jobs

boeing-777-228er-f-gspx-air-franceAir France har fremlagt detaillerede planer or yderligere 800 frivillige fratrædelser. Samtidig overvejer selskabet at udsætte overtagelsen af nye Boeing 777 og har solgt halvdelen af selskabets aktier i Amadeus.

Selv om ’Transform 2015’ spareplanen og lavere brændstofpriser letter situationen for selskabet i 2015 har en tendens til svagere indtjening siden sommeren 2014 gjort det nødvendigt med yderligere besparelser.

I en udtalelse fra flyselskabets ledelse vil den frivillige fratrædelsesordning berøre i omegnen af 800 ansatte blandt jordpersonale og kabinefolk. Det skal sammenkobles med planer om løntilbageholdenhed og styrket produktion.

Besparelserne vil også omfatte reduktioner i flykapaciteten. Air France-KLM skal fortsat modtage fem Boeing 777 i 2015, tre til Air France og to til KLM, men leverancerne fra 2016 kan blive udsat.

Endelig har Air France-KLM solgt halvdelen af sin aktiebeholdning på 4,4% af Amadeus for 327 millioner Euro. Den anden halvdel ligger som sikkerhed i Deutsche Bank.