Air France slap billigt på førstedagen med strejke

Dets er ud til, at Air France slap billigere end ventet på førstedagen med pilot- og kabinepersonalet i strejke for retten til at strejke, når de ønsker det, og ikke med et varsel om 48 timer, som den franske regering nu vil føre til lov.

 

En del af Air France piloter og kabineansatte samt jordpersonale er med i de fagforeninger, som har dikteret strejke fra i går og frem til 9. februar.

 

Trafikken fra København slap mandag med en enkelt aflysning af en formiddags afgang, men i følge franske medier, kan antallet af deltagere i strejkerne blive udvidet i dag.

 

I går gennemførte Air France 85 procent af den oversøiske trafik og 80 procent af Europatrafikken ved hjælp af den del af personalet, som ikke er medlemmer af de strejkende fagforbund.

 

Air France har meddelt kunderne, at der kan opstå forsinkelser og pludselig aflysninger.

Skrevet af redaktionen