Tirsdag afviste retten en appel fra Air One og afviste at omstøde en kendelse fra en lavere retsinstans. Kendelsen sagde, at processen, der havde ført til udvælgelse af det bedste bud på køb af Alitalia var blevet ’gennemført på en passende måde, som garanterede en ordentlig konkurrence mellem de potentielle købere’.
Air One deltog i regeringens auktion sidste år, hvor alle deltagere efterhånden trak sig ud. Air France-KLM deltog ikke i den auktion, fordi man fandt betingelserne for restriktive. Siden annoncerede AF-KLM sin interesse og blev da udvalgt som den foretrukne mulige køber.
Air France-KLMs bestyrelse siger, at man vil præsentere sit bud på Alitalia på fredag.
En kilde i Alitalias fagforeninger siger, at der er aftalt møder med ledelserne i både Alitalia og AF-KLM i næste uge for at diskutere tilbudet og at de forhandlinger ventes at fortsætte indtil påske.