Airbus afviser særkrav til A350

Blandt andet det faktum at talrige af køberne havde ekstraordinære krav til kabine-indretning – om ikke andet for at overgå hinanden i luksus.

 

Og det har kostet mange timer og forsinkelser, som man ikke ønsker at se igen. Så det er nu slut, når det gælder den nye widebody A350, der primært skal konkurrere med Boeing’s 787. ”Vi vil for alt i verden undgå forsinkelser”, lyder det fra Tom Williams, der er executive vice president hos Airbus. A350 har i øjeblikket 530 ordrer fra 33 kunder. Det ventes at flyet vil være klar til drift i 2013. Da A380 gik i service sent i 2007, var projektet forsinker i knap tre år, og budgettet var fordoblet. Airbus brugte 25 milliarder USD til at udvikle flyet.

 

Tom Williams fortalte åbent på et pressemøde i Broughton, hvor Airbus bygger vinger, at A380 for alvor gik galt da kunderne begyndte at kræve suiter, brusebade og cocktail-barer. Så når det gælder A350 kan de bestemme konfigurationen når det gælder sæder, galley, toiletter og in-flight-entertainment. A380 har i øjeblikket 202 ordrer, men Airbus budgetterer med at kunne sælge 1300 jumboer i løbet af de kommende 20 år.

 

Skrevet af Klaus Givskov