Airbus: behov for 27.350 nye trafikfly

Tallene kommer i Airbus’ seneste Global Market Forecast (GMF). Ifølge den er der behov for cirka 27.350 passagerfly med 100 sæder eller mere frem til år 2031 til en værdi af 3,7 billioner dollars, siger Airbus.

 

Passagertrafikken vil ifølge Airbus’ beregninger vokse med en gennemsnitlig årlig rate på 4,7 pct. de næste 20 år, hvor cirka 10.350 fly vil blive udskiftet med nye effektive modeller.

 

I 2031 vil verdens flåde af passagerfly være vokset med 110 procent fra lidt over 15.550 i dag til over 32.550.

 

Regioner med vækstøkonomier vil udgøre over halvdelen af al trafikvækst over de næste 20 år.

 

”Udover væksten i international trafik vil verdens fire største trafikstrømme alle være indenrigs i 2031 – USA, Kina, Vesteuropa og Indien – og disse udgør en tredjedel af verdens trafik,” siger John Leahy, Airbus Chief Operating Officer Customers, og tilføjer: ”Om 20 år vil Kinas indenrigspassagertrafik overhale USA’s og blive nummer ét trafikstrøm, siger vores prognose”.

 

Airbus har også kigget på behovet for de største typer passagerfly, VLA – Very Large Aircraft – med mindst 400 passagersæder, f.eks. Airbus A380 eller Boeing B747-8. De næste 20 år, mener Airbus, vil der være behov for over 1.700 VLA–fly. Over 1.330 af disse er fly er passagerfly.

Skrevet af redaktionen