Airbus fører i kapløbet med Boeing

airbus-a350Airbus ordrer rundede 1.000 fly i perioden januar til november og placerer den europæiske flyproducent på sporet som vinder over Boeing for hele 2015.

Airbus fik 169 nye ordrer i november, hvilket bringer bruttotallet op på 1.079. Efter justering for afbestillinger og ændringer står Airbus med 1.007 nettoordrer indtil nu.

Boeing kunne opføre 655 bruttoordrer fra 1. januar til 2. december, hvilke efter justeringer blev til 568 nettoordrer.

Airbus har nået at levere 556 fly i årets første 11 måneder – herunder A350 og A380. I samme periode har Boeing leveret 709 fly og ligner en klar vinder når der tales om producerede enheder.