Den nyeste generation af flyet drevet af CFM Internationals LEAP-1A motorer blev overdraget til Virgin America ved en ceremoni i Hamborg.
“Efter Virgin America var den første kunde, der købte A320neo tilbage i december 2010, er vi i dag glade for at kunne levere vores første A321neo til det selskab”, siger Fabrice Brégier, Airbus COO. “Med vores største, nyeste og mest brændstoføkonomiske NEO Single Aisle fly begynder en ny tid. Den nye A321neo garanterer et nyt niveau for effektivitet og længere rækkevidde til flyselskaberne, øget komfort til de rejsende og mindre miljø-påvirkning og støj til glæde for lufthavnsområderne”.
Airbus A321neo er det største medlem af A320neo familien og der er indtil nu bestilt 1.300 fly af typen.
Virgin America har en enhedsflåde på 63 Airbus A320 familiemedlemmer og den nye A321neo bliver det største fly i Virgin Americas flåde med sine 185 sæder – 24% flere end A320.
Flyet sættes i drift den 31. maj med første flyvning fra San Francisco International Airport til Ronald Reagan Washington National Airport.
Virgin America blev overtaget af Alaska Air Group i december 2016.