Airbus nedlægger 5.291 stillinger

airbus militaryAirbus har orienteret fagforeningerne om nedlæggelse af 5.291 jobs som led i selskabets omstrukturering af de militære aktiviteter.

Selskabet sagde i december, at man ville skære 5.800 fuldtidsstillinger og midlertidige jobs. Af dem vil 1.500 få mulighed for ansættelse i produktionen af kommercielle fly og helikopter-selskaberne, mens 1.300 yderligere er midlertidigt ansatte, som ikke er på de faste lønningslister.

De resterende 3.000 stillinger nedlægges, hvoraf halvdelen ventes at ske på frivillig basis, hvilket efterlader ca. 1.450 til direkte afskedigelser.

I en intern information oplyses det, at omstruktureringen vil berøre 2.438 jobs i Tyskland, mens 1.400 stillinger i Frankrig bliver berørt. I Spanien berøres 559 jobs, 705 i Storbritannien og 150 i resten af verden.