Airbus øger produktionen af A320

a320 produktionFlyproducenten producerer for tiden 42 fly i A320 familien hver måned og har besluttet at øge produktionshastigheden, så man i første kvartal 2016 når op på 44 fly og i andet kvartal 2016 på 46 fly om måneden.

“På baggrund af den positive udsigt til mersalg i de kommende år og efter en grundig analyse af underleverandørernes mulighed for at skrue tempoet op, er vi klar til at producere 46 eksemplarer af flytypen fra andet kvartal 2016”, siger Tom Williams, Executive Vice President Programmes.

De seneste fem år er produktionen af A320 familien steget fra 36 i slutningen af 2010 til 38 i august 2011, 40 i første kvartal 2012 og til 42 om måneden fra fjerde kvartal 2012.