Airbus-rekord på Paris Air Show

På det 49. Paris Air Show i Le Bourget, hentede Airbus et salg for 72,2 milliarder dollar, hvilket er ny rekord for alle air shows nogensinde. Der er tale om Memorandum of Understanding for 312 fly til 28,2 milliarder dollar og faste ordrer på 418 fly til en værdi på omkring 44,0 milliarder dollar.

 

Airbus A320neo familien blev ugens stjerne med et salg på sammenlagt 667 styk til en værdi af ca. 60,9 milliarder dollar. Ud over den nye A320neo, som nu er solgt i 1.024 eksemplarer, er der solgt 34 traditionelle A320, 11 A330, seks A350 og 12 A380.

Skrevet af Flemming Juul