Airbus starter produktion af A320neo

Det første metal går til flyets pyloner, som fastgør motorerne til vingerne. Designet minder meget om de eksisterende A320 pyloner, men indeholder mere titanium, såvel som nykonstruktioner, der stammer fra A380 og en bagende, der er specialdesignet for neo motorerne.

 

A320neos nye motorvalg til A320 familien kommer i drift i slutningen af 2015. Neo-modellerne får den nyeste generation af motorer og store ’Sharklet’ vingespidser, som tilsammen giver op til 15% brændstofbesparelse. Med mere end 1.400 faste ordrer siden præsentationen i 2010, er A320neo familien det hurtigst sælgende flyprojekt nogensinde.

Skrevet af Flemming Juul