Albatros sælger Karen Blixen Camp i Kenya

I 1996 stiftede Albatros Ecolodges of Africa, hvorefter grundlaget var skabt for Karen Blixen Camp med 14 værelser. I dag er der 22 værelser til gæsterne, og på hele farmen er over 100 beskæftiget.

 

Nu er hele herligheden solgt til ejeren af Ree Dyrepark på Djursland, Carsten Ree, som på den måde kommer tættere på dyrene i deres rette element. ”Vi har forhandlet og er blevet enige. Der er ikke tale om en underskudsforretning.  Der har været godt en mio. kr. i plus gennem årene, men jeg vil godt videre,” siger Søren Rasmussen til takeoff. dk.

 

Albatros startede opførelsen i 2005 og åbnede for safarigæster fra hele verden i juni 2007. Et ophold på lodgen koster mellem 20.000 og 25.000 kr.

 

Men udviklingen i Afrika er heller ikke problemfri. ”Jeg har kørt safari i Masai Mara siden 1984 og set, hvordan udviklingen har skærpet konflikten mellem fastboende masaier og de vilde dyr. Der bliver flere og flere mennesker og flere og flere køer. Det betyder mindre plads til vildtet, der er i ret voldsom tilbagegang.

 

Uden regulering af menneskets adfærd ville hele økosystemet kollapse, og vildtbestanden falde med 80 procent. Derfor begyndte vi arbejdet med det seneste Karen Bilxen Camp projekt, der er tænkt som meget mere end et hotel.

 

Det har været målsætningen at etablere et bush hotel, der kan servicere safarigæsterne på et førsteklasses niveau, som er et hundred procent bæredygtigt, skaber lokale arbejdspladser og så store værdier, at det kan konkurrere med øget kvægdrift og samtidig give overskud. Den målsætning har vi nået,” slutter Søren Rasmussen.

Skrevet af Ejvind Olesen