Alitalia bliver fransk

Efter et 10 timer langt møde besluttede bestyrelsen i det kriseramte luftfartsselskab Alitalia i weekenden at acceptere et købstilbud fra Air France-KLM. Købstilbuddet på samlet 5,6 mia. kr. skal dog godkendes af den italienske regering og af de Alitalia-ansattes fagforeninger, inden det kan blive effektueret.

I aftalen fastsættes det konkurstruede italienske selskabs egenkapital til 138 millioner euro – lidt over en milliard kroner, og det er langt mindre end forventet.

Den italienske oppositionsleder Silvio Berlusconi, der fører i meningsmålingerne for det kommende valg, har kritiseret, at Alitalia sælges til en mangeårig partner og nabo. Han foretrækker, at selskabet bliver på italienske hænder.

Hvis opkøbet går igennem, vil det betyde afslutningen på 60 års selvstændighed for et verdensopspændende italiensk fabrikat. Men det vil redde selskabet fra at gå konkurs, og EU har forbudt Italien at skyde flere penge i selskabet.

(Politiken, d. 17. marts, 2008)

Skrevet af