Almar Örn Hilmarsson ud af Sterling

Sterling Airlines har netop meddelt, at selskabets direktør gennem de sidste tre år, Almar Örn Hilmarsson, fratræder. Som ny direktør har selskabets bestyrelse ansat Reza Taleghani, der kommer fra en stilling hos investeringskoncernen JP Morgan i New York.

Taleghani er ikke luftfartsmand, om end Sterling i en pressmeddelelse omtaler ham som erfaren i luftfartsindustrien. Og kilder med kendskab til lavprisselskabet vurderer, at udskiftningen er udtryk for, at involverede banker og finanshuse nu vil se en ny økonomisk udvikling i det underskudsplagede lavprisselskab.

Taleghani bor endnu i USA men flytter med sin familie til Danmark i løbet af kort tid, og vil herefter få overdraget ledelsesansvaret for flyselskabet af Almar Örn Hilmarsson. Den kommende Sterling-boss har en bachelorgrad i historie og en MBA fra Villanova School of Business.

 

Stand By har forsøgt at få en kommentar fra Sterlings bestyrelsesformand, men det er endnu ikke lykkedes

(opdateres…)

Skrevet af Christian Peschardt