American alligevel til Helsinki næste sommer

I første omgang genindsatte American Airlines ikke ruten næste sommer mellem Chicago og Helsinki. Men nu vil Oneworld-medlemmet atter flyve på ruten.

 

American Airlines har de seneste to somre fløjet mellem Chicago og Helsinki – ruten beflyves med en Boeing 767. American Airlines åbnede på Helsinki i 2011 og har tidligere fløjet mellem Chicago og Stockholm.

 

American Airlines’ moderselskab gik i kontrolleret betalingsstandsning i november sidste år og har til udgangen af december i år til at komme med en redningsplan. US Airways fra Star Alliance har vist interesse for at overtage American, der sidste år var USA’s fjerdestørste flyselskab med 106 mio. passagerer, mens US Airways på femtepladsen havde tæt på 61 mio.

Skrevet af redaktionen