Amerikanerne rejser mindre

58,7 millioner amerikanere rejste til udlandet i 2011, hvilket er 3% færre end året før. Rejserne til de oversøiske destinationer gik tilbage med 5%, mens rejser til Mexico og Canada var henholdsvis uændret og ned med 1%.

 

Det er fjerde år i træk, antallet af amerikanere, der rejser til udlandet, er faldet.

 

De fem mest besøgte lande var Mexico med 20,1 millioner, Canada med 11,6 millioner, Storbritannien med 2,4 millioner, Frankrig med1,8 millioner og Italien med 1,7 millioner.

 

Amerikanernes forbrug på udlandsrejserne nåede op på 109,8 milliarder dollar, hvilket er 7% mere end i 2010. Forbruget i de fremmede lande blev 78,7 milliarder dollar – 4% mere end i 2010, mens udgifterne til transport med udenlandske flyselskaber steg med 14% til 31,1 milliarder dollar.

 

De lande, hvor de amerikanske besøgende lagde flest penge, var i Mexico med 9,3 milliarder dollar, Storbritannien med 8,7 milliarder, Canada med 7,7 milliarder, Tyskland med 5,7 milliarder og Japan med 5,0 milliarder dollar.

Skrevet af Flemming Juul