Amerikansk fusion får OK fra EU

Det nye flyselskab, som skal ledes af Deltas CEO Richard Anderson, får hovedkvarter i Atlanta og vil flyve under Delta-navnet. Det ventes at få en årlig omsætning på USD 35 milliarder og omkring 75.000 ansatte. Begge selskaber kom ud af deres betalingsstandsning i 2007.

 

"Efter en grundig gennemgang af forretningen konkluderer kommisionen, at den ikke på væsentlige områder vil få indflydelse på konkurrencesituationen i EUs område eller i en betydelig del af området”, hedder det i en udtalelse fra EU-kommisionen.

 

I udtalelsen bliver det også gjort klart, at godkendelsen ikke får nogen indflydelse på kommisionens undersøgelser af SkyTeam alliancen hvor både Delta og Northwest er medlemmer. Kommisionen har tidligere vurderet, at alliancemedlemmerne ikke kan betragtes som effektivt konkurrerende på de atlantiske ruter.

Skrevet af Flemming Juul