Apollo i samarbejde med datingsite

Flere og flere singler rejser på ferie solo. Den mentale barriere, som tidligere forhindrede mange i at gøre det, er overvundet. Men de solorejsende har dog savnet målrettede rejsetilbud, og det vil Apollo råde bod på. Et nyt samarbejde med portalen getawaydating.dk er netop startet op. Det er radio- og tv-værten Uffe Holm, som står bag communitiet

”Alt tyder på, at flere og flere singler ønsker at rejse på ferie til udlandet. Senest viser en større dansk undersøgelse, at godt en tredjedel af alle adspurgte singlemænd har overvejet at tage på rejse med andre singler, og for kvindernes vedkommende er tallet godt 26 %. Til sammenligning har kun cirka 6 % af de adspurgte indtil videre prøvet at være på singlerejse og det tilsvarende tal for kvinder er cirka 4 %”, konstaterer Jan Lockhart, direktør i Apollo.

Portalen getawaydating.dk har specialiseret sig i at koble mennesker sammen, som skal samme sted hen på ferie, og som ønsker at finde sammen med en eller flere forud for rejsen. På den måde kan man sikre sig at møde nye, ligesindede rejsevenner inden ferien og også aftale at mødes i løbet af feriedagene. Herudover kan man læse og skrive i det debatforum, som portalen muliggør og dermed dele rejseoplevelser med andre solorejsende.

Idémanden bag getawaydating.dk, Uffe Holm, som også er radio- og tv-vært, siger:
”Samarbejdet med Apollo, som hovedsageligt sælger rejser til danskere fra større byer, og som allerede har haft singlerejser på programmet i en årrække, vil højst sandsynligt vise sig relevant for mange nuværende og nye solorejsende”.

Skrevet af Webredaktionen