Apollo i to etager

A380 EmiratesTil vinter flyver Apollo danske gæster på ferie med verdens største fly, Airbus 380 fra Emirates, som fra december flyver danskerne til Mauritius.

På vinterrejserne til Mauritius og til Dubai tilbyder Apollo sine feriegæster at ankomme med stil i verdens største fly; den toetagers Airbus 380 med 615 sæder fordelt på to klasser.

”Denne vinters program bliver det største oversøiske rejseprogram, vi nogensinde har præsenteret hos Apollo. Samtidig samarbejder vi med nogle af verdens bedste flyselskaber – bl.a. Emirates, som vil flyve vores gæster ud af København med Airbus A380, når den nye daglige rute mellem Dubai og København åbner,” siger Glenn Bisgaard, kommunikationschef hos Apollo.

Apollo flyver denne vinter til følgende oversøiske destinationer: Mexico, Cuba, Maldiverne, Sri Lanke, Bali, Goa, Mauritius, Dubai, Vietnam, Den Dominikanske Republik, Thailand, Bangkok, Hua Hin, Krabi, Koh Samui, Phuket, Koh Kho Khao og Khao Lak.