Årets Viking Games i Øresundsregionen

viking gamesIgen i år slår danske og svenske vikingeattraktioner sig sammen for at lokke flere historie- og eventyrlystne besøgende til Øresundsregionen.

Ud over de årlige vikingemarkeder byder man for andet år på Viking Games. En eventyrdag for hele familien som udspiller sig på fem vikingattraktioner på begge sider af Øresund.

Samarbejdet organiseres af Øresund Event Center som har samlet vikingattraktioner markedsføringsprojektet ’Vikingarne kommer!’. Sidste års succes med stigende besøgstal og et stærkt samarbejde mellem attraktionerne har medført, at samarbejdet øges i år.

For at skabe en endnu bedre publikumsoplevelser er skuespillet mellem karaktererne Dronning Thyra, hendes højre hånd Ragnar og den ubestikkelige dommer Sven den Ærlige blevet udviklet.

Øresund Event Center har samlet sommerens vikingetilbud i en folder med fokus på internationale besøgende. Programmet er en blanding af alt fra vikingemarkeder med vikingebryllup til workshops med håndværkstraditioner. Og når der ikke er større arrangementer i gang, kan gæsterne sejle med vikingeskib, opleve friluftsteater med vikingetema, gå tur i en vikingeby eller besøge nogle af Harald Blåtands vikingeborge.

Viking Games kan opleves fem steder til sommer: Der lægges ud 18. maj med Vikingetider i Löddeköpinge. 1. kampdag den 24 maj: Frederikssund Vikingespil, Frederikssund. 2. kampdag den 16. august: Vikingeborgen i Trelleborg. 3. kampdag den 30. august: Fotevikens museum i Höllviken og finale 6. september: Vikingeborgen Trelleborg i Slagelse.