Asien bliver det største flymarked

Profetiet lanceres i årets udgave af Airbus Global Market Forecast. Flyselskaber i Asien, herunder Kina og Indien, forventes at stå for en tredjedel af al passagertrafik i 2029 og dermed overhale både amerikanske og europæiske flyselskaber i baghjul.

 

Årets prognose forudsiger en årlig vækst på 4,8%, hvilket er noget mere optimistisk end i 2009s Global Market Forecast, som regnede med en årlig vækst på 4,7%. Det svarer til yderligere 900 fly i perioden – især  single aisle passagerfly.

 

Efterspørgslen drives især af behovet for at udskifte fly til nyere, mere miljøeffektive modeller på de udviklede markeder, men også af en dynamisk tilvækst på nye markeder, lavprisselskabernes ekspansion, især i Asien, samt yderligere liberalisering og kapacitetsforøgelse på eksisterende ruter.

 

Af de totalt 26.000 nye passager- og fragtfly, der skal bruges, vil omkring 25.000 være passagerfly til en værdi på over 2,9 billioner USD. Af disse skal 10.000 erstatte ældre, mindre øko-effektive fly, mens ca. 15.000 vil være direkte udvidelser. Dagens flåde af passagerfly på godt 14.000 ventes altså at vokse til ca. 29.000 i 2029.

 

Efterspørgslen efter meget store passager- og fragtfly, som A380, ventes at blive mere end 1.700 til en værdi på over 570 milliarder dollar. Af disse vil ca. 1.320 trafikere verdens stigende antal ’megabyer’.

 

”Flyselskaber i Asien, inklusive Kina og Indien, vil stå for en tredjedel af al passagertrafik i 2029, hvilket gør det til den største region. Asien distancerer Nordamerika (20 procent) og Europa (25 procent) med en klar marginal”, siger Chris Emerson, head of product strategy and market forecast hos Airbus.

Skrevet af Flemming Juul