Aske-pausen bruges til opgradering

Det betyder for eksempel, at lufthavnens store bagagesystem nu har fået mulighed for at blive opgraderet op til sommertrafikkens start, skriver epn.dk. Pressechef i Københavns Lufthavne, Søren Hedegaard Nielsen, fortæller, at man hidtil har udskiftet bagagescannere og it-systemer i bagagesorteringen mens systemerne var i drift, men i aske-pausen kan man hurtigt komme rigtig langt med udskiftningen. 

Også vedligehold af landingsbaner er blevet betydeligt enklere, fordi der ikke er behov for at lukke landingsbanen, mens arbejdet foretages. Inden døre bliver der holdt ’forårsrengøring’, fordi rengøringspersonalet uden problemer kan komme ind i krogene i den rungende tomme lufthavn.

 Lufthavnen er gået glip af godt 200.000 passagerer og har hidtil tabt omkring 30 millioner kroner på grund af askeskyen.

Skrevet af Flemming Juul