Asken lammer EU-parlamentet

Ifølge EU-parlamentets formand Jerzy Buzek, finder plenarforsamlingen sted i Strasbourg, men på grund af rejserestriktionerne har man besluttet ikke at holde afstemninger, skriver borsen.dk.
Det skal dog ikke hindre parlamentarikerne i at afvikle en række debatter – blandt andet om følgerne af det langvarige stop for flytrafikken i Europa på grund af den islandske askesky.

De afstemninger, der var planlagt bliver dog udsat. det gælder for eksempel EUs samarbejde med USA om at udveksle bankoplysninger, samt godkendelse af EU-regnskaberne for 2008, som må vente til samlingen i maj i Bruxelles.

Skrevet af Flemming Juul