Atlantic Link agent for Disneyland Paris

disneyland parisAtlantic Link skal repræsentere Europas største turistattraktion, Disneyland Paris, overfor rejsebranchen i Skandinavien og Finland.

I 2013 besøgte 14.9 millioner Disneyland Paris og Atlantic Links opgave bliver at forøge antallet af skandinaviske og finske gæster gennem et tæt samarbejde med rejsebranchen og medierne.

Adm. direktør Karin Gert Nielsen, Atlantic Link, ser frem til samarbejdet med et af verdens største brands:

“Enhver – uanset alder – har et Disney øjeblik eller en Disney historie, som gør dem glade eller glædeligt nostalgiske og Disneyland Paris er en let måde for os skandinaver at opleve den særlige magi”, Karin Gert Nielsen.

Atlantic Links primære fokus vil være pakkerejser med hotelophold for både individuelle og grupper på de svenske og norske markeder gennem styrkelse af Disneyland Paris image gennem rejsebranche- og mediaevents, fam-trips etc.