Atter over 60.000 til feriemessen i Herning

Ferie for Alle skydes i gang fredag morgen af Messecenter Hernings adm. direktør, Georg Sørensen, Anne-Mette Knattrup fra Dansk Turismefremme og formand for Danske Rejsejournalister, Anne-Vibeke Isaksen.

For fjerde år i træk havde Ferie for Alle mere end 60.000 besøgende – i år passerede 63.840 gennem tælleapparaterne, et lille fald i forhold til sidste år.

Skandinaviens største feriemesse blev afviklet i weekenden – og arrangørerne er atter godt tilfredse. ”Det var tredje år træk med over 1.000 udstillere – og fjerde år i træk med over 60.000 besøgende,” siger projektchef, Anders Ladefoged Mortensen.

Ferie for Alle havde i år 63.840 besøgende – mod 66.295 sidste år.

Messen blev vanen tro skudt i gang ved et stort arrangement fredag morgen – her blev bl.a. Danske Rejsejournalisters to priser uddelt, Havfrueprisen og Årets Rejsejournalist. Takeoff.dk omtalte disse priser i fredags.

”Det har været en forrygende weekend. Danskernes rejselyst afspejler sig endnu en gang klart på Ferie for Alle. Der har været utrolig god stemning både blandt de besøgende og ikke mindst hos udstillerne, som igen i år fik et flot salg,” siger Anders Ladefoged Mortensen.

Ferie for Alle 2014 afvikles atter næste år i uge 8, 21-23. februar.