Atter pool på Angleterre

Angleterre pool hotelHOTELLER: Angleterre er eneste centrumhotel i København med bassin. I hotellets kælder er der lagt sidste hånd på den nye pool på 10 x 12 meter. I dag åbner Angleterre dørene op for sin første kunstudstilling, der skal cementere hotellets nye rolle som kunstinstitution.

Poolen og spa-området under d’Angleterre har undergået gennemgribende renovering, nu er d’Angleterre klar til at byde hotellets gæster velkommen i poolen.

Kun hotellets gæster kan som udgangspunkt benytte poolen, men d’Angleterre overvejer, om der skal åbnes for årsmedlemsskaber i begrænset antal.

Det 5-stjernede hotel åbner i dag sin første kunstudstilling, ”Gravity”, der skal cementere den nye rolle som kunstinstitution.

Gravity er inspireret af Den Kongelige Ballet og består af ca. 30 fotografier taget af Gregers Heering. Udstillingen markerer lanceringen af Art d’Angleterre, et nyt initiativ til at støtte kunstneriske talenter og give dem mulighed for at udstille på d’Angleterre.