Austrian øger på New York

austrian airlinesFLYSELSKABER: Fra 2. juli flyver Austrian også til Newark-lufthavnen ved New York fem gange om ugen i tillæg til de daglige flyvninger til JFK-lufthavnen. Dermed tilbyder Austrian rutetrafik til de to største lufthavne i New York 12 gange om ugen.

Nyt fra Lufthansa-gruppen er også, at Lufthansas nye Premium Economy Class nu kan bookes på flere destinationer.

Det gælder Frankfurt til Buenos Aires, Chicago, Hong Kong, Mexico City, Sao Paulo, Seoul, Beijing og Washington. Den nye Lufthansa Premium Economy Class vil være tilgængelig på de første Lufthansa-fly fra december i år.

Lufthansa Premium Economy Class er tilgængelig fra december i år fra Frankfurt på B747-8 til Chicago, Hong Kong, Mexico, Beijing, Sao Paulo og Washington D.C.

Fra slutningen af januar 2015 fra München på A340-600 til Hong Kong, Shanghai og Tokyo – samt fra april 2015 fra Frankfurt på A380-800 til New York, Houston, San Francisco, Miami, Johannesburg, Shanghai og Singapore. Fra sensommeren 2015 tilbydes den nye klasse også på alle Lufthansas-oversøiske flyvninger.

Lufthansa-gruppen oplyser også, at Brussels Airlines tilbyder b.flex som en rejseklasse mellem light economy class og business class.

Swiss International Air Lines vil indføre tiltag for at forbedre rejseoplevelse for allergikere. Disse nyskabelser omfatter laktose- og glutenfri mad og drikkevarer samt udskiftning af kabineinteriør.

Swiss har allieret sig med Det Europæiske Center for Allergi Forskning Foundation (ECARF) for at tilbyde passagerne et produkt særligt tilpasset til rejsende med allergi.

Afhængigt af rejselængde kan Swiss passagerer med allergi eller andre intolerancer anmode om snacks (slikbarer, kager eller yoghurt). Som hidtil kan allergikere bestille specialmåltider til deres behov på alle klasser på langdistanceflyvninger og på Business Class.

Swiss vil også foretage ændringer i kabinen. First og Business Class passagerer vil blive tilbudt puder med allergivenlige materialer. Swiss ophører også med brugen af dekorative blomster og luftfriskere, som kan irritere næse og slimhinder, og toiletterne er nu udstyret med skånsom sæbe.