Auto Escape online i Danmark

”Vi er rigtig glade for at være kommet i mål med dette projekt,”  fortæller salgschef Thomas Rygaard, der er klar til at introducere Auto Escape til den danske rejsebranche. ”Vi er også at klar med en ’white label’ løsning til rejsebureauer og partnere som derigennem kan tilbyde billeje på deres hjemmesider og vi  har store forventninger til de kommende måneder og er klar med konkurrencedygtige priser”.

Ud over at tilbyde biludlejning på de sædvanlige destinationer har Auto Escape et bredt udvalg af afhentningsstationer, som måske ikke er så kendte som biludlejningsdestinationer. Foruden et stort udvalg i Sydamerika og Caribien – herunder Cuba – tilbydes der også destinationer som Qatar og Kina.

”Vi forventer også at kunne møde behovet hos nichebureauerne, som traditionelt har haft svært ved at kunne tilbyde deres kunder billeje hjemmefra,” slutter Thomas Rygaard, som i november efter 10 års ansættelse forlod Holiday Autos.

Auto Escape Nordic er et datterselskab af den børsnoterede franske koncern Auto Escape International, der formidler biludlejning på 9.000 kontorer i 125 lande. Se mere på  www.autoescape.dk

 

Skrevet af Flemming Juul