Knap hver anden børnefamilie vælger fjeld frem for alper, viser en undersøgelse, FDM travel har foretaget. Her svarer 46%, at de helst tager på skiferie i Skandinavien, når børnene skal med. Omvendt foretrækker 28% at tage sydpå til Alperne eller Dolomitterne.
Undersøgelsen viser også, at skiferie er kør-selv ferie. 71% svarer, at de pakker bilen, når de skal på skiferie. For 76% er skiferie noget, der oftest holdes med familien.