Flere krydstogter til Grønland

Sidste år var der 13 skibe som bad om tilladelse til at besejle Grønlands nationalpark, og dertil et antal uanmeldte skibe.

Sejladsen byder ifølge kommandoen på flere risici. Man kan ikke radarovervåge så store strækninger, og mange skibe benytter sig ikke af muligheden for at registrere sig hos redningstjenesten via radio. 

Solvind og andre atmosfæriske forhold kan i visse områder slå al kommunikation ud.

Dertil kommer at mange undersøiske skær ikke er kortlagt, og endelig er der de lumske isskosser i overfladen.

Skrækscenariet for Grønlands Kommando er en redningsaktion, hvor man med skibe og helikoptere må hente 3.000 krydstogtpassagerer ind fra havet – til en kyst, hvor den største bygd måske har 300 indbyggere.

Skrevet af