Debat: Busrejsepublikummet er en uddøende race

Af Poul Lützhøft, Herning



Jeg har 25 års erfaring fra rejsebranchen, som buschauffør, rejseleder, guide og turarrangør. Og når Riis Rejser mener, at der skrives for lidt om busrejser, er det fordi, der ikke er meget at skrive om.



Busrejsepublikummet er en uddøende race.

Gennemsnitsalderen bliver højere og højere – for til sidst at forsvinde.



En busrejse må i dag ikke være længere væk end at destinationen kan nås den første dag, dvs. at rejsen ud og hjem aldrig må være længere end det aktuelle oplevelsesophold.



Det er, ofte, dyrere at rejse med bus, til sammenligning med fly og tog. Og både fly og tog er enten hurtigere, eller behageligere; især sidstnævnte, da det er flere muligheder for at rejse sig og gå lidt omkring i et tog, end i en bus/fly.



På sigt tror jeg, at busrejser bliver begrænset til dagture, eller væsentligt ældre mennesker, som udover en oplevelse, også søger socialt samvær – det er ikke en ferieform for den yngre generation.

Skrevet af