Aalborg Lufthavn får nyt logo

Aalborg Lufthavns nye logo er lavet af grafikerelev Sandie Mie Pedersen og grafiker og art director, Betine Hvidberg, begge fra Aalborg.



En logokonkurrence resulterede i 26 forslag, hvoraf tre blev udvalgt og præsenteret i lufthavnen og på lufthavnens hjemmeside. Begge steder var der mulighed for at stemme på det logo, man syntes bedst om.



Det gjorde knap 1.000, og over 60 procent pegede på det logo, som en enig dommerkomité valgte. Den bestod af lufthavnens formand, borgmester Henning G. Jensen, lufthavnsdirektør Søren Svendsen og marketingchef Peter Asboe-Hermansen fra Visit Aalborg.



”Den ny logo skal være med til at give lufthavnen en ny identitet. Vi skal være mere internationale med stadig med et touch af nordjysk venlighed,” siger lufthavnsdirektøren.



Nu skal vinder-logoet bearbejdes, så det kan bruges på alt fra lufthavnsterminalen til uniformer, skilte, infoskærme, biler, brevpapir osv.


Skrevet af