Bryllupper er big business

51.300 gange i år har engelske brudepar sagt Yes til hinanden uden for landets grænser – en stigning på 43 % siden 2003, viser ny undersøgelse.



De giftelystne englændere anslås alene i år at have brugt 333 mio. pund på at rejse udenlands for at blive gift – og beløbet forventes at stige de kommende år.



Ifølge magasinet “You & Your Wedding” koster et gennemsnitligt bryllup i England op mod 200.000 kr. – sammenlignet med et snit i udlandet på en tredjedel.



Firmaet Mintel har undersøgt fænomenet med at blive gift i udlandet – undersøgelsen viser, skriver nyhedsportalen eturbonews.com, at 19 % generes af, at det vil koste familiemedlemmer og venner tid og penge at rejse for at deltage i brylluppet.

Omvendt tiltrækker bryllupsritualer på caribiske strande – og ”snebryllupper” i Lapland.

Skrevet af