Hjemme alligevel bedst



Mens den danske charterbranche er blevet nødt til at give op til 50 procents rabat for at komme af med de sidste billetter i efterårsferien, ser det anderledes ud hos de bureauer, der tilbyder ferie indenfor landets grænser.



”Vi har altid udsolgt i efterårsferien, men i år er det sket tidligere end normalt,” siger Henrik Høgstrup, marketingchef for Lalandia til MetroXpress.



Samme tendens ses hos Danland, der melder om en stigning i antallet af gæster i bureauets sommerhuse.



”Vi har omkring syv procent flere udlejninger i år i forhold til sidste år,” siger Søren Lauersen, salgs- og marketingchef hos Danland.



Hos Hotel Legoland er alt også booket i uge 42:



”Generelt bestiller folk ikke efterårsferien flere måneder i forvejen, det sker ofte de sidste tre uger inden ferien, og det er også tilfældet i år,” siger pressechef for Legoland Annemarie Kvist.

Skrevet af